Gode råd
Sådan tager du billeder af dine børns kunst
BRUG ALDRIG BLITZ
Blitz belysning er næsten altid en nødløsning, og resultatet bliver sædvanligvis også derefter. Blitz er en lyskilde meget tæt på motivet, og dette kan medføre en væsentlig forskel i lysets fordeling. Midten af motivet risikerer at blive overbelyst, og så forsvinder detaljerne i de lyse områder. Hjørnerne risikerer tilsvarende at blive underbelyste, og så går de mørkeste detaljer tabt.
NATURLIGT LYS
Brug naturligt lys, men helst indirekte. Direkte sollys kan være for stærkt og for skarpt. Gå udendørs, hvis muligt. Hvis ikke, så husk at lys fra et vindue hurtigt falder i intensitet. Maleriet skal derfor ikke være for langt fra vinduet, men dog heller ikke så tæt at fotografen kommer for nær.
KUNSTIGT LYS
Sørg for at lyset er så hvidt som muligt. Hyggebelysning som for eks stearinlys giver en rødgul misfarvning, og selv elektrisk belysning er gullig hvis pæren er for svag eller filtreret gennem lampeskærmen. Generelt, neonrør er bedre end glødelamper. En enkelt lyskilde fra siden risikerer at fremhæve ujævnheder i maleriets overflade, såsom penselstrøgene. Brug derfor to lyskilder for at fjerne skyggerne, en til venstre og en til højre for maleriet.
PAS PÅ VINKLEN
Hvis maleriet placeres vinkelret på vinduet, risikerer man at overbelyse siden nærmest vinduet. Tilsvarende vil maleriets fjerneste side få mindre. Derfor bør man snarere placere maleriet parallelt i forhold til vinduet. Det er dog ikke nok blot at sætte maleriet foran vinduet, anbring det lige foran; hvis det er forskudt vil belysningen igen blive ujævn. Hold kameraet i billedets midte, ellers bliver fotografiet skævt. De fleste moderne kameraer og mobiltelefoner har et værktøj med to plus tegn, som skal dække hinanden for at vinklen er optimal. Selvom man bagefter kan prøve at korrigere, bliver resultatet sjældent så godt.
STORT FORMAT OG HØJ OPLØSNING
Billedet bedes sendt i JPG format og i størst mulige opløsning. Et fotografi kan altid reduceres i størrelse bagefter. Men det modsatte er normalt ikke muligt. Indstil derfor kameraet på største format, og den højest muligt opløsning.